Ledig stilling

Grafisk e-designer Intern

For dig, der ønsker at styrke dine kompetencer indenfor annoncering på grafisk design og videoproduktion hos Danmarks førende bureau.

Hvad får du ud af dette internship?

Elsker du at iværksætte og skabe vækst gennem din kreative og innovative tilgang?  Drømmer du om at lære fra de bedste? Og er du klar til at få jord under neglene i Danmarks førende Facebook bureau?

Hos PL & Partners er vi Danmarks førende eksperter inden for annoncering på Facebook og Instagram. Til daglig hjælper vi små, mellemstore og store virksomheder med at skræddersy strategier og kampagner, som tilfører virksomhedernes forretning værdi – hvad end det er i form af øget salg og indtjening eller større kendskab til brandet.

Se eksempler på vores arbejde på denne side: https://www.contentderkonverterer.dk/produktioner-video.  

PL & Partners søger lige nu en talentfuld, kreativ og innovativ praktikant som grafisk e-designer, som ønsker at gøre karriere inden for online marketing i fremtiden. Når du starter hos PL & Partners, kommer du først gennem et lærerigt onboardingforløb. Forløbet skal sikre, at du er godt klædt på til resten af praktikforløbet og fremtiden i online marketing-branchen. 

Vores forventninger til dig

Du skal have et brændende ønske om at blive blandt de bedste.

Du skal forvente, at vi stiller høje krav til dig – og vi håber, du vil gøre det samme til os. Vi forventer, at du går til enhver opgave med stor energi, gør dig umage og fokuserer på at udvikle dig i dit arbejde.

For at komme i betragtning skal du helst være en smule øvet i Adobe programmer som Photoshop, After Effects og Premiere Pro. Du skal som minimum også have en grundlæggende forståelse for grafisk design og UX. Og hvis du har en interesse for digital marketing og sociale medier, er det kun et kæmpe plus.

Diplom, legat og muligheder for fremtiden

Som Grafisk e-designer hos os modtager du et diplom, som du kan bruge i dit CV. Dette diplom fortæller, hvilke kvalifikationer, du har fået gennem dit internship. Derudover modtager du også et legat på 5.000 kr. efter endt forløb.

Når forløbet slutter, evaluerer vi muligheden for en fastansættelse (deltid eller fuldtid – hvad end, der passer dig bedst).

Vi tilbyder

Hos PL & Partners kommer du til at arbejde i et stort, lyst kontor i 8-tallet (den ikoniske bygning som er designet af Bjarke Ingels) i Ørestaden et stenkast fra naturrige omgivelser og 200 meter fra Vestamager metrostation, hvorfra det tager 12 minutter at komme til Kongens Nytorv. Motorvejen er kun 5 minutter væk i bil.

Vi er et ungt team af digitale talenter, som arbejder ud fra en performance kultur og altid stræber efter ny indlæring for at fortsætte med at være de bedste i vores felt. Uden for arbejde knokler vi også hårdt på at opretholde den unge kultur og arrangerer derfor hyppigt sociale arrangementer for hele teamet. Som medarbejder kan du vælge at blive del af en rigtig god frokostordning.

Sådan søger du

Udfyld formularen nedenfor.

Yderligere bemærkelser

Vedlæg venligst i dit CV, hvilken periode du søger praktik i.

Udfyld formularen for at ansøge

    PL & Partners anvender kun indtastede data til rekrutteringsformål og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt. PL & Partners overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.

    Bag om PL & Partners

    PL & Partners er Danmarks førende Paid Social Agency med over 40 digitale specialister. Som bureau udmærker vi os ved at have et tæt samarbejde med Facebook og en track-record, som de eneste officielle gæstetalere ved store internationale events hos Facebook i Dublin. Som organisation er vi en startup i vækst, og det betyder, at der er fart på i hverdagen. Det betyder også, at der ikke er langt fra tanke til handling, og som en del af teamet er du også med til at kridte banen op for vores fremtidige vækst og udvikling.