Ledig stilling

Spirende tekstforfatter til vores Inbound Marketing

– Internship

For dig, der ønsker at styrke dine kompetencer indenfor digital marketing på tværs af flere kanaler og medier hos et af Danmarks førende performance marketing-bureauer.

Ansøg nu

Brænder du for at skrive fængende tekster? Og vil du være driver for tekstproduktion og e-mail marketing hos et af Danmarks førende digital marketing-bureauer? Vi søger en spirende tekstforfatter, som kan være vores nye Associate Copywriter.

Som Associate Copywriter hos PL & Partners får du hands-on erfaring og kompetencer indenfor flere marketingdiscipliner. Du bliver en del af vores growth-team, som er en stærk kombination af marketing og salg. Din indsats er vigtig. Og den har en stor betydning for virksomhedens top- og bundlinje.

I vores Internship Programme kan du forvente:

Onboarding med fokus på at få en stærk digital- og kommunikationsforståelse. I undervisningen lærer du fra branchens bedste.
Du får hands-on erfaringer med annoncering på Facebook, Instagram og LinkedIn. Derudover lærer du at skabe whitepapers, webinars og indhold, der tiltrækker og fastholder modtagerens opmærksomhed.
At få tilknyttet din egen mentor, som sikrer din udvikling, og som du altid kan stille alle spørgsmål til.
Du kommer til at referere til vores Marketing Manager, Lars Krarup Olesen, som du også arbejder tæt sammen med.

Arbejdsopgaver

Som Associate Copywriter kommer du til at skabe indhold, som med lethed, professionalisme og humor skaber viden og noget at tale om. Det gælder for vores kunder, samarbejdspartnere og vores ansatte. Med præcision, enkelthed og kreativitet formår du at tage din læser med på eventyr i det digitale univers.

Som Associate Copywriter kan du forvente arbejdsopgaver, som blandt andet omfatter:

  • Udarbejdelse af tekster til e-mails og udvikling på vores automatiske mailserier til vores 6.000+ nyhedsbrevsmodtagere.
  • At lave fængende indhold til vores webinarer. Du deler altså din og vores viden med op til 500 marketinginteresserede i Danmark.
  • Opsøge de gode historier i vores virksomhed og fortælle om dem – både hos kunderne og hos vores medarbejdere. Dine bidrag udkommer både på Facebook og Linkedin – og du lærer at kommunikere i vores Tone-of-voice.
  • Udarbejdelse af indhold (herunder e-bøger, præsentationer, whitepapers mv.), som kan bruges i marketing-regi.


Vores forventninger til dig
Du skal have et brændende ønske om at blive blandt de bedste. Din nysgerrighed på at koble viden sammen med dit skarpe sprog skal stråle som solen henover vandets glitrende overflade.

Du skal forvente, at vi stiller høje krav til dig – og vi håber, du vil gøre det samme til os. Vi forventer, at du går til enhver opgave med stor energi, gør dig umage og fokuserer på at udvikle dig i dit arbejde.

Det er kun et plus, hvis du har erfaring eller forståelse for kommunikation på digitale medier, analyse og annoncering (herunder Facebook, Google Ads, SEO, TikTok, Google Analytics og Email Automation). Det er dog ikke et krav.

Kulturen hos PL & Partners er i høj grad præget af stor imødekommenhed. Uanset om du er konsulent eller praktikant, så ser vi hinanden i øjenhøjde og har respekt for, at vi er i hver vores udvikling.

Som person er du…

Ikke bange for at tage ansvar og være proaktiv i samarbejde med kollegaer.
Struktureret og målrettet i din tilgang til arbejdet.
Detaljeorienteret. Og du sætter en stolthed i, at dine opgaver er gennemarbejdede.
Drevet af ansvar, udfordringer og en meget stejl læringskurve.

Diplom, legat og muligheder for fremtiden

Efter det endte internship modtager du et diplom, som du kan bruge i dit CV. Dette diplom fortæller, hvilke kvalifikationer du har fået gennem dit internship. Derudover modtager du en erkendtlighed for din indsats.

Efter endt forløb evaluerer vi også muligheden for en fastansættelse (deltid eller fuldtid – hvad end der passer dig bedst).

Ansøg nu

Lidt af de fordele, vi tilbyder

Sociale begivenheder

Bliv dus med dine kolleger til sociale og festlige arrangementer.

Skab en karriere

Sæt turbo på din udvikling og karriere. Din læring er i fokus, og du får den nyeste viden fra de klogeste specialister.

Få plads til familie og fritid

Der er også andet i livet end at arbejde. Arbejd, når og hvor det passer dig.

Mad og drikke

Frokost, energi og koffein ad libitum.

Send ansøgning

Tryk på ansøg nedenfor. Ansættelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen?

Så kontakt Una Petersen, Head of People & Culture på mail, una@pl-partners.dk, eller telefon, 51 89 41 42.

Ansøg nu