Ledig stilling

Paid Social Specialist

Vi søger lige nu flere Paid Social Specialists, der kan være med til at løfte vores niveau og håndtere en stadig voksende kompleksitet og størrelse på kundecases.

Jobbeskrivelse

Du vil få ansvar for både profilerede kunder såvel som startups i vækst, hvor ligheden mellem casene er, at kunderne har ambitiøse vækstmål og høje budgetter. Uanset kundens type vil samarbejdet bære præg af et højt niveau af strategisk sparring samt udvikling, implementering, optimering og rapportering af en skræddersyet løsning.

Arbejdsopgaver

Som Paid Social Specialist hos PL & Partners kan du forvente arbejdsopgaver, som omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af strategier og roadmaps for både store og små kunder, der befinder sig i en bred vifte af industrier, brancher og lande. Du indgår som lead-specialist i vores leverance-team, som består af dig, en strategisk projektleder, en back-up specialist og en client manager. Du får fuldt teknisk ansvar for dine egne accounts, og det er derfor altafgørende, at du tager ejerskab over processen.
  • Eksekvering af egne strategier herunder opsætning, optimering og evaluering af kampagner. Det vil ligeledes være dit ansvar løbende at optimere strategi og retning, når du vurderer det relevant for den enkelte account.
  • Skabe indsigt i- og analysere kundeadfærd ud fra data i Facebook Business Manager, Google Analytics og andre tredjepartsprogrammer og tools for derved at forstå, hvordan denne data kan danne grobund for optimering af kundens strategi samt deres overordnede digitale forretning.
  • Udarbejde detaljeret månedlige rapporter til kunden, der giver indblik i performance og planen for samarbejdet fremadrettet – både for Facebook og Instagram specifikt men også andre marketingkanaler og steder i værdikæden.

Vores faglige forventninger til dig

  • Vi forventer, at du har +1 års erfaring med digital markedsføring og paid social fra enten bureau eller en virksomhed med stort budget på Facebook og Instagram.
  • Du har en stærk forståelse for digitale medier, analyse og annoncering (herunder Facebook, Google Ads, SEO, Google Analytics og Email Automation).
  • Vi forventer, at du har +1 års erfaring med digital markedsføring og paid social fra enten bureau eller en virksomhed med stort budget på Facebook og Instagram.

Som person er du..

  • Ikke bange for at tage ansvar og være proaktiv i samarbejde med både kunder og kollegaer.
  • Du formår at arbejde struktureret og målrettet og kan håndtere kunderelationer med overskud og selvsikkerhed.
  • Du er drevet af ansvar, udfordringer og en meget stejl læringskurve.

Vi tilbyder

Hos PL & Partners kommer du til at arbejde i et stort, lyst kontor i 8-tallet (den ikoniske bygning som er designet af Bjarke Ingels) i Ørestaden et stenkast fra naturrige omgivelser og 200 meter fra Vestamager metrostation, hvorfra det tager 12 minutter at komme til Kongens Nytorv. Motorvejen er kun 5 minutter væk i bil.

Vi er et ungt team af digitale talenter, som arbejder ud fra en performance kultur og altid stræber efter ny indlæring for at fortsætte med at være de bedste i vores felt. Uden for arbejde knokler vi også hårdt på at opretholde den unge kultur og arrangerer derfor hyppigt sociale arrangementer for hele teamet. Som medarbejder kan du vælge at blive del af en rigtig god frokostordning.

Løn vurderes efter kvalifikationer.

Sådan søger du

Udfyld formularen nedenfor.

Yderligere bemærkelser

Stillingen er med opstart i 4. kvartal 2019 eller starten af 2020.

Udfyld formularen for at ansøge

PL & Partners anvender kun indtastede data til rekrutteringsformål og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt. PL & Partners overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.

Bag om PL & Partners

PL & Partners er Danmarks førende Paid Social Agency med over 20 digitale specialister. Som bureau udmærker vi os ved at have et tæt samarbejde med Facebook og en track-record, som de eneste officielle gæstetalere ved store internationale events hos Facebook i Dublin. Som organisation er vi en startup i vækst, og det betyder, at der er fart på i hverdagen. Det betyder også, at der ikke er langt fra tanke til handling, og som en del af teamet er du også med til at kridte banen op for vores fremtidige vækst og udvikling.