Ledig stilling

Content Creator

Vi søger en kreativ motion-grafiker, som gerne vil udvikle sine kreative og strategiske kompetencer samt få dybdegående forståelse af video performance på sociale medier.

Jobbeskrivelse

Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, som omhandler kunder som startups, mellem-store webshops og større internationale brands.

Uanset kundens type vil samarbejdet bære præg af et højt niveau af projektstyring samt kreativ udvikling af målrettet indhold, som har til formål at skabe gode resultater på Facebook og Instagram. 

Du vil gå igennem et intensivt onboarding forløb, som blandt andet omhandler følgende områder:

  • Facebook som annonceplatform – Ads Manager (Facebook’s mest avancerede annonceværktøj). 
  • Oplæring i engagerende content produktion som skaber effekt hos målgruppen. 
  • Kreativ tilgang til Facebook og Instagram platformene. 
  • Online Customer Journeys – få indsigt i typiske kunderejser, som forbrugere skal igennem når de skal gennemføre en konvertering online.    

Vores faglige forventninger til dig

  • Vi forventer, at du har +2 års erfaring med produktion af motion graphics i Adobe After Effects fra enten bureau, freelance arbejde eller fuldtidsstilling.  
  • Du har flere års erfaring med grafisk design til web og forstår, hvordan man arbejder med designmanualer og brand guides. 
  • Du har gode projektstyringsegenskaber og er vant til at arbejde med deadlines. 
  • Du har en stærk forståelse for digitale medier og online marketing.

Arbejdsopgaver

Som Content Creator hos PL & Partners kan du forvente arbejdsopgaver, som omfatter blandt andet: 

  • Målgruppeanalyser og konkurrentanalyser. 
  • Udvikling af content-strategier, som kan bidrage til at konvertere brugere og hjemmesidebesøgende til kunder. 
  • Kreativ udvikling af skræddersyet indhold til News Feeds, som kan fange brugernes interesse og sende dem videre i købsflowet. 
  • Produktion af indhold i form af grafiske bannere, motion graphics samt billede og videoredigering ved brug af programmer fra Adobe-pakken.
  • Løbende analysere indholdets performance i Facebook Business Manager og andre analyseværktøjer. 
  • Løbende sparring med andre Content Creators og Paid Social Specialists 
  • Inhouse videoproduktion i studieopsætning som bruges til promovideoer, social content og interviews. 
  • Produktionsassistent under produktion af reklamer for større kunder. 

Som person er du..

  • Ikke bange for at tage ansvar og være proaktiv i samarbejde med både kunder og kollegaer.
  • Du formår at arbejde struktureret og målrettet og kan håndtere kunderelationer med overskud og selvsikkerhed.
  • Du er drevet af ansvar, udfordringer og en meget stejl læringskurve.

Vi tilbyder

Hos PL & Partners kommer du til at arbejde i et stort, lyst kontor i 8-tallet (den ikoniske bygning som er designet af Bjarke Ingels) i Ørestaden et stenkast fra naturrige omgivelser og 200 meter fra Vestamager metrostation, hvorfra det tager 12 minutter at komme til Kongens Nytorv. Motorvejen er kun 5 minutter væk i bil.

Vi er et ungt team af digitale talenter, som arbejder ud fra en performance kultur og altid stræber efter ny indlæring for at fortsætte med at være de bedste i vores felt. Uden for arbejde knokler vi også hårdt på at opretholde den unge kultur og arrangerer derfor hyppigt sociale arrangementer for hele teamet. Som medarbejder kan du vælge at blive del af en rigtig god frokostordning.

Løn vurderes efter kvalifikationer.

Sådan søger du

Udfyld formularen nedenfor.

Yderligere bemærkelser

Send en motiveret ansøgning (sammen med dit CV) samt eksempler på tidligere grafisk arbejde til Creative Team Lead Marcin Gasienica på mg@pl-partners.dk eller ved brug af formularen herunder.

Spørgsmål til stillingen kan rettes mod Marcin Gasienica på e-mail eller telefon + 45 28 49 89 89. 

Udfyld formularen for at ansøge

PL & Partners anvender kun indtastede data til rekrutteringsformål og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt. PL & Partners overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.

Bag om PL & Partners

PL & Partners er Danmarks førende Paid Social Agency med over 20 digitale specialister. Som bureau udmærker vi os ved at have et tæt samarbejde med Facebook og en track-record, som de eneste officielle gæstetalere ved store internationale events hos Facebook i Dublin. Som organisation er vi en startup i vækst, og det betyder, at der er fart på i hverdagen. Det betyder også, at der ikke er langt fra tanke til handling, og som en del af teamet er du også med til at kridte banen op for vores fremtidige vækst og udvikling.