Ledig stilling

Client Lead

Vi søger en Client Lead, der kan være med til at løfte den ekstraordinære kundeoplevelse hos PL & Partners til nye højder.

Jobbeskrivelse

PL & Partners er Danmarks førende Facebook-specialist bureau og rådgiver og annoncerer for blandt andre Verisure, Novo Nordisk, Illums Bolighus og Kræftens Bekæmpelse.

Som Client Lead hos PL & Partners er det dit ansvar at sikre, at vi altid leverer den bedste kundeoplevelse til kunden. Over for kunden er du en nærværende, pålidelig og troværdig konsulent, som besidder høj strategisk forståelse, og som forstår, hvordan du kan gøre dig selv til en uundværlig del af kundens marketing-team. Du er den første, kunden søger råd hos, når tingene brænder på, men også den første de ringer til, når tingene går godt.

Internt er du en ledertype, der sikrer høj struktur og effektivitet for dit team. Gennem dit arbejde i vores kundestyringssystem holder du et overblik over dit team og dets leverancer, samtidig med at du holder du et fast greb om kundeøkonomien på dine kunder, så dine cases er god forretning for PL & Partners også.

Hos PL & Partners er vi desuden alle digitale specialister ind til benet. Det skal du også være, så du kan tale med på alle niveauer af markedsføring med dine kunder.

Arbejdsopgaver

Som Client Lead hos PL & Partners kan du forvente arbejdsopgaver, som omfatter:

  • Dialog og møder med dine kunder på jævnlig basis.
  • Styring af dine interne teams’ motivation, deadlines og kvalitet i leverancer.
  • Udarbejdelse af digitale strategier og roadmaps for dine kunder
  • Booking og allokering af ressourcer til dine kampagner mhp. at holde deadlines samt fremvise sund kundeøkonomi.
  • Opsalg, mersalg og rejsning af ‘change requests’ hos eksisterende kunder.
  • Facilitering af møder, sparring og intern viden.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af dine projekter og kampagner i vores projektstyringssystem, Accelo.

Om dig

  • Du er initiativrig og tager ansvar for alle opgaver på dit bord.
  • Du har en kunden-først mentalitet.
  • Du er god til at junglere flere bolde i luften på samme tid, og du har lært at gribe dem alle igen.
  • Du får energi af at møde og tale med mennesker, men du er samtidig højst motiveret af struktur.
  • Du stiller dig ikke tilfreds med et gennemsnitligt produkt. Du søger altid at forbedre og bestræber det ekstraordinære.
  • Du har 2-5 års erfaring og kan dokumentere stabil performance inden for projektledelse.
  • Du brænder for at være ekspert og elsker at rådgive kunder ud fra din ekspertise.
  • Du er velartikuleret i skrift såvel som tale.
  • Du passer godt ind i et team med ambitioner og humor.
  • Du forstår nemt organisationer, forretningsmodeller og processer

Vi tilbyder

Hos PL & Partners kommer du til at arbejde i et stort, lyst kontor i 8-tallet (den ikoniske bygning som er designet af Bjarke Ingels) i Ørestaden et stenkast fra naturrige omgivelser og 200 meter fra Vestamager metrostation, hvorfra det tager 12 minutter at komme til Kongens Nytorv. Motorvejen er kun 5 minutter væk i bil.

Vi er et ungt team af digitale talenter, som arbejder ud fra en performance kultur og altid stræber efter ny indlæring for at fortsætte med at være de bedste i vores felt. Uden for arbejde knokler vi også hårdt på at opretholde den unge kultur og arrangerer derfor hyppigt sociale arrangementer for hele teamet. Som medarbejder kan du vælge at blive del af en rigtig god frokostordning.

Løn vurderes efter kvalifikationer.

Sådan søger du

Udfyld formularen nedenfor.

Yderligere bemærkelser

Ansættelse hurtigst muligt.

Udfyld formularen for at ansøge

    PL & Partners anvender kun indtastede data til rekrutteringsformål og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt. PL & Partners overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.

    Bag om PL & Partners

    PL & Partners er Danmarks førende Paid Social Agency med over 20 digitale specialister. Som bureau udmærker vi os ved at have et tæt samarbejde med Facebook og en track-record, som de eneste officielle gæstetalere ved store internationale events hos Facebook i Dublin. Som organisation er vi en startup i vækst, og det betyder, at der er fart på i hverdagen. Det betyder også, at der ikke er langt fra tanke til handling, og som en del af teamet er du også med til at kridte banen op for vores fremtidige vækst og udvikling.