Casestory

SimplyJob

Hvordan lancerer du et helt nyt digitalt koncept og får mere end 100.000 brugere (svarende til ca. 10 % af målgruppen) på blot 6 måneder og så endda med begrænsede midler? Det ved vi.
Vi har nemlig gjort det fra bunden med vores egen app – SimplyJob.
Her er historien om en af de hurtigst voksende startups i Danmark i 2017.

100.000+

Antal brugere anskaffet på 6 måneder

4,6 kr.

Gennemsnitlig omkostning pr. bruger

Målsætning

Få den relevante målgruppe (jobsøgende) til at downloade appen
og sikre tilbagevendende aktivitet.

Periode

1. maj 2017 til og med oktober 2017. Og vi fortsætter udviklingen fremadrettet.

Uden PL & Partners var der ikke noget SimplyJob. De forstår, hvad der virker, og hvad der ikke virker på Facebook, og over 80 % af vores brugere er kommet ind på grund af den markedsføring, PL & Partners laver dagligt. De er de bedste i branchen både på højt strategisk niveau og på eksekveringen af denne, hvorfor det også var vigtigt, at de blev partnere i SimplyJob.

— Rasmus Ulvemann, CEO

icon_opgaven

Opgaven

I januar 2017 gik vi sammen med et dygtigt team af erhvervsfolk og iværksættere og stiftede SimplyJob. Vi skulle få folk til at søge job på en ny måde. Vores målgruppe var primært unge og studerende, der søger fritidsjob, og derfor skulle platformen skræddersyes til deres medieadfærd. I PL & Partners var vi selvfølgelig ansvarlige for marketing og for at udvikle go-to market strategi – samt eksekvering og udvikling af strategi og annoncering på Facebook og andre sociale medier. Vi var med helt fra idéfasen som en del af de originale founders og er fortsat medejere af startuppet SimplyJob.

icon_udfordringen

Udfordringen

Vi så en mulighed for at forenkle ansøgningsprocessen for unge, og give dem muligheden for at søge job på deres mobil med en enkelt swipe. Samtidig gør platformen ansættelsesprocessen let og overskuelig og mere budgetvenlig for arbejdsgiveren. Vores udfordring var altså at tydeliggøre de mange fordele ved SimplyJob og kommunikere pay-off for både jobsøgende og virksomheder.

icon_resultatet

Resultatet

Vi lancerede i maj og rundede inden udgangen af oktober 2017 100.000 brugere i Danmark svarende til 10 % af målgruppen med en gennemsnitlig cost pr. acquisition på blot 4,6 kr.

Projektdetaljer

Kunde

SimplyJob

Hvornår

Maj 2017

Kontakt

Nicklas Meyer
COO
Tlf. +45 70 400 221
Send en mail