Blog

6 min læsning

22. september 2022

Digitale nyheder #4:
8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

I dette blogindlæg har jeg samlet 8 nyheder fra september 2022 til dig, som er interesseret i digital marketing. Nyhederne er taget direkte fra vores vidensnyhedsbrev, som vi udsender næsten hver uge.
God fornøjelse.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Skrevet af Lars Krarup Olesen

Marketing Manager

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

1. Google vil fremadrettet afvise annoncer, som linker til sider med påtrængende annoncering

Google vil gerne sikre, at brugerne får annoncer i højere kvalitet.
Det betyder rent praktisk, at din landingsside skal være tip-top.

Derfor har Google nu lanceret en ny politik, som betyder, at dine annoncer kan blive afvist, hvis din landingsside er irrelevant og bl.a. indeholder følgende:

1) Pop-ups på din landingsside, som forstyrrer læserens evne til at se indholdet på siden.

2) Links i annoncen, som igangsætter et download, leder til en e-mail adresse eller en fil.

3) En destination med vildledende indhold.

De tre punkter er blot en lille del af, hvad politikken indeholder.

Derfor anbefaler vi, at du skimmer Googles nye politik igennem.
Så undgår du potentielt at få dine annoncer afvist.

Du har indtil oktober til at overholde de nye retningslinjer.

Hvis du er i tvivl om, om du bliver berørt af de regler, så ræk ud til Jimmi Koefoed Mortensen, vores Head of SEM, på jkm@pl-partners.dk. Han kan hjælpe dig.

Apropos retningslinjer, så bliver Metas retningslinjer formentlig snart nemmere at finde hoved og hale i …

2. Meta arbejder på at tilføje en ny supportafdeling

Har du oplevet problemer med opslag eller konti, der uventet er blevet fjernet? Så kan du forhåbentlig snart se frem til at modtage en bedre kundeservice fra Meta.

For nu arbejder Meta på at tilføje en ny supportafdeling, som rådgiver om deres sociale platforme.

Supportafdelingen skal hjælpe brugere, der uventet har fået fjernet opslag eller konti fra platformen.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Support-afdelingen er ikke helt på benene endnu.
Du hører fra os, når der er nyt.

Hold på hat og briller:
For der er en ny spiller på banen, når det kommer til Pixel og Conversion API.

3. Twitter lancerer en ny og forbedret Twitter Pixel og introducerer Conversion API

To nyheder i én:

1) Twitter lancerer en ny og forbedret Twitter Pixel, som gør det muligt for dig at måle endnu mere end før.

Nu kan du lettere tracke konverteringer og AddToCart, efter dine kunder har interageret med dine annoncer på Twitter.

Twitter har også gjort det lettere at tilføje dine egne events.

Og så har de gjort det lettere at se, om din Pixel opfører sig, som den skal.

2) Twitter introducerer Conversion API (CAPI) til alle annoncører.

Det vil sige, at du nu kan måle på dine konverteringer, når de bliver sendt til Twitter fra din egen server – uden du skal bruge tredjepartscookies.

CAPI kan også hjælpe dig med at optimere din målretning uden brug af Twitter Pixel.

Twitter siger også, at det er første gang, at en annoncør kan måle konverteringer, uden du skal placere et tag på din side.

Twitter er noget større i udlandet, end det er herhjemme i Danmark.
Men hvis du annoncerer og sælger i udlandet, så kan dette være en kæmpe nyhed for dig.

Twitter lancerer. YouTube eksperimenterer.

4. YouTube eksperimenterer med nye Search Insights

YouTube eksperimenterer med nye Search Insights. Search Insights skal hjælpe dig med at forstå brugernes aktivitet.

Det kan være fantastisk ammunation til at skabe en rigtig god content-strategi på YouTube.

De nye indblik vil give dig større indsigt i, hvad seerne af dit YouTube-indhold søger efter på YouTube.

Du vil også kunne se, hvilke søgeord der trender på YouTube.

De nye muligheder for indblik er følgende:

1) Watch Interest

2) Watch Activity

3) Personalized Insights

Indbliksmulighederne vil give dig en større forståelse for YouTube-brugernes aktivitet på platformen.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Laver din virksomhed meget YouTube-indhold?
Så overvej at læse mere om de nye YouTube Search Insights-tiltag.

Fra én YouTube-nyhed til to Instagram-nyheder.

5. Instagram tester nye repost-formater og skærer ned på shopping-funktioner

Nyhed #1
Instagram tester muligheden for, at du kan reposte opslag og Reels på din egen profil.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Sådan ser Instagrams nye repost-tab ud.
(Credits 📷: Matt Navarras screenshot på Twitter)

Du kan allerede nu reposte dine Reels og opslag i Stories.
Men snart kan du også reposte Reels og opslag direkte til dit eget feed gennem Instagram. 

Laver du i forvejen opslag, som dine følgere ofte har lyst til at dele?
Så kan denne feature være guld værd.

Nyhed #2
Meta overvejer at fjerne Shopping-tabben fra Instagram-appen.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Ændringen skyldes, at Meta vil prioritere videoformater højere end shopping på Instagram. Hvornår det træder i kraft, ved vi ikke.

Det betyder dog ikke, at Meta helt vil fjerne fokusset fra Shopping.
I stedet vil Meta teste en mere simpel og mindre personlig version af deres Shopping-tab i Instagram.

Nye prioriter. Nye tider.

Der er heldigvis mange måder at få trafik på …

6. LinkedIn kommer med en ny link-funktion

LinkedIn kommer med en ny link-funktion. Og funktionen skal hjælpe dig med at få endnu mere trafik til din hjemmeside. Nu kan du nemlig tilføje links direkte i dine billeder. 

1. Opret et nyt opslag i din LinkedIn-app
2. Tilføj et billede til dit opslag
3. Tryk på link-ikonet (🔗) i bunden af skærmen
4. Udgiv dit opslag.

Voilà.
Du har nu delt et billede med en knap på.
Din læser kan nu klikke på knappen i dit billede og blive ført direkte til din landingsside.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Indtil videre kan du kun tilføje links, når du laver LinkedIn-opslag fra din mobil. Alle brugere kan dog trykke på linket – uanset, om det er desktop eller mobil.

Og apropos mobil: Snapchat rammer en milepæl.

7. Snapchat Plus rammer mere end 1 million betalende brugere

I juni 2022 lancerede Snapchat et abonnement, som giver dig tidlig adgang til nye features og nogle kommende features. Abonnementet hedder Snapchat Plus og koster 30 kr. om måneden.

To måneder efter udgivelsen har Snapchat Plus nu mere end 1 million betalende brugere. I den forbindelse lancerede Snapchat fire nye features til Snapchat Plus.

For eksempel kunne Snapchat Plus-brugere teste dekstop-versionen af Snapchat før alle andre.
Desktop-versionen af Snapchat er nu tilgængelig for alle brugere.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Indtil videre er der stadig annoncer på Snapchat Plus.
Men mange af de store giganter ala Netflix, Spotify og YouTube tilbyder reklamefri abonnementer.
Hvem ved? Måske følger Snapchat Plus trop en dag?

Og det er noget af en fejringens dag:
For BeReal har nemlig ramt 10 millioner daglige brugere.

8. BeReal runder 10 millioner daglige aktive brugere

Enkelte virksomheder har spurgt os, om de bør have en aktiv bruger på BeReal. For nu er vores svar nej.

På trods af at BeReal nu har ramt 10 millioner daglige aktive brugere, så mener vi ikke, at det er en vigtig platform for dig – endnu.

Du kan ikke annoncere på BeReal. Og sammenligner du BeReal med andre platforme som for eksempel Snapchat og TikTok? Så lander Snapchat på henholdsvis 332 mio. og TikTok på 1 mia. daglige aktive brugere på verdensplan. BeReal har altså en del vej endnu.

Det var nyhederne i denne omgang.

Vil du gerne modtage denne slags nyhedsbrev i din indbakke?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne før alle andre.
Næsten hver uge sender jeg dig et nyhedsoverblik med det nyeste nye indenfor digital marketing.

Få vores marketing-tips direkte i din indboks.

Næsten hver uge deler jeg nyhedsbreve – præcis som ovenstående.

Få et af branchens bedste digitale nyhedsbreve direkte i din indboks ved at udfylde formularen. Så modtager du også nyhederne før alle andre.

Digitale nyheder #4: 8 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Rasmus Thierry Mogenstrup

Head of Product & Associate Partner