Blog

6 min læsning

20. september 2022

Digitale nyheder #3:
7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

I dette blogindlæg har jeg samlet 7 nyheder fra september 2022 til dig, som er interesseret i digital marketing. Nyhederne er taget direkte fra vores vidensnyhedsbrev, som vi udsender næsten hver uge.
God fornøjelse.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Skrevet af Lars Krarup Olesen

Marketing Manager

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

1. Meta introducerer Advantage+ shoppingkampagner

AI er det nye sort. Det ved Meta om nogen.

Meta Advantage dækker over alle Metas automatiserede annonceprodukter.
Og nu lancerer Meta et nyt produkt indenfor Meta Advantage, som hedder Advantage+ shoppingkampagner. En kampagnetype, som egentlig bare er en automatiseret og simplere version af en Facebook Sales-kampagne.

Formålet med Advantage+ shoppingkampagner er, at du kan spare tid (og potentielt penge) ved at automatisere dine kampagner.

For når du vælger Advantage+-kampagnetypen, så fjernes nogle af de manuelle skridt i kampagneopsætningen.

Meta har selv lavet 15 A/B test og fundet frem til, at Advantage+ shopping campaigns gav en 12% lavere cost per purchase sammenlignet med deres Business as Usual-annoncer.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Tidsbesparelse, automatisering og mere for pengene.
Det lyder som tre gode grunde til bare at komme i gang.

Vi er selv i fuld gang med at teste Advantage+ shoppingkampagner af.
Men vi afventer stadig flere resultater, før vi tør anbefale, at du bør komme i gang.

Test det af, hvis du har budget til det. Ellers vent.

Fra Meta Advantage til Facebook Reels …

2. Nyt video-annonceformat til Facebook Reels

Nu lancerer Meta et nyt video-annonceformat til Facebook Reels.
Og det nye format hedder Post-Loop Ads.

Post-Loop Ads er videoer på 4-10 sekunder, som du får vist efter at have set en Reel. Når videoannoncen er slut, vil den Reel, du netop har set, blive afspillet igen.

Nu er der altså endnu en måde, hvor du kan nå ud til din målgruppe på.

Og nu kan du også nå ud til din målgruppe gennem QR-koder …

3. Instagram gør det muligt at dele opslag og Reels gennem QR-koder

Når du deler opslag eller Reels på Instagram, vil du normalt dele dem gennem en direkte besked eller et link. Nu lancerer Instagram en ny mulighed.

Instagram gør det muligt at dele dine opslag og Reels gennem QR-koder.

Du kan også bruge QR-koder til at dele lokationer gennem det søgbare kort, som for nyligt også er blevet tilføjet til Instagram.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

At dele opslag, Reels og lokationer kan gå hen og blive en effektiv funktion til marketingkampagner. For det kan være en hurtigere og nemmere måde at få potentielle kunder direkte ind på dit opslag eller din Reel.

1) Gå ind på et hvilket som helst opslag eller Reel
2) Tryk på de tre prikker
3) Del dit opslag gennem en QR-kode.

Alternativt kan du tilføje “/qr” til et opslagslink for at lave en QR-kode.
Det behøver jo ikke at være svært.

Fra noget visuelt til noget auditivt …

4. YouTube lancerer en side dedikeret til podcasts

I slutningen af juli lancerede YouTube en side, som kun er dedikeret til podcasts. Indtil videre er siden kun tilgængelig i USA. Men podcast-siden kan gå hen og blive en stor konkurrent til Spotify og Apple Podcasts. Det er jo trods alt Google.

Der er god grund til at tro, at den nye podcast-side også åbner op for nye annonceringsmuligheder på YouTube på sigt.

Det er en interessant udvikling, som vi følger nøje.

Med Googles algoritme og datagrundlag i ryggen er der i hvert fald lagt i kakkelovnen til noget stort.

Og apropos Google …

5. Google lancerer to nye custom bidding-funktioner i Display og Video 360

1) Google tilføjer player size og audibility som custom bidding-signaler, som du kan måle på. Herudover udkommer custom bidding nu til CTV-kampagner.

2) Nu kan du bruge dit Google Analytics 4-data til direkte at optimere din selvvalgte budgivning i Custom bidding i Google Display & Video 360.
Før skulle du bruge Universal Analytics.

Det er en stor fordel, når du gerne vil automatisere din budgivning og spare tid.

Hokus pokus – lad os få LinkedIn-kommentarerne i fokus ⬇

6. LinkedIn lancerer mulighed for at fastgøre kommentarer

Nu kan du fastgøre LinkedIn-kommentarer i dine LinkedIn-opslag, sådan bestemte kommentarer ses først.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Nu kan du sætte fokus på de kommentarer, som du synes er mest relevante eller vigtige for dine opslag.

Det er guld værd, når du vil fremhæve en bestemt fortælling i dit kommentarfelt.

Og med alle de LinkedIn-opslag, jeg lægger op på PLs LinkedIn-side: Her kommer min absolutte yndlingsfunktion for denne uge.

7. LinkedIn arbejder på en planlægningsfunktion for organiske indlæg

Flere af vores kunder, som bruger LinkedIn, har efterspurgt dette mange gange. Og nu er der ENDELIG nyt.

LinkedIn arbejder endelig på at tilføje muligheden for, at du kan få fornøjelsen af et lille ur-ikon, når du slår opslag op:

Snart kan du på forhånd planlægge, hvornår dine organiske LinkedIn-opslag bliver udgivet.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Der er flere Social Media Management-apps, hvor du allerede nu kan planlægge udsendelsestidspunktet for dine organiske LinkedIn-opslag.
Men at udgive dine LinkedIn-opslag gennem tredjepartsværktøjer kan være upålideligt. Og det kan koste penge.

Snart kan du endelig se frem til at kunne planlægge udgivelse og udgivelsestidspunkt af alle dine LinkedIn-opslag direkte på LinkedIn.

Det var nyhederne i denne omgang.

Vil du gerne modtage denne slags nyhedsbrev i din indbakke?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne før alle andre.
Næsten hver uge sender jeg dig et nyhedsoverblik med det nyeste nye indenfor digital marketing.

Få vores marketing-tips direkte i din indboks.

Næsten hver uge deler jeg nyhedsbreve – præcis som ovenstående.

Få et af branchens bedste digitale nyhedsbreve direkte i din indboks ved at udfylde formularen. Så modtager du også nyhederne før alle andre.

Digitale nyheder #3: 7 håndplukkede marketing-nyheder til dig

Rasmus Thierry Mogenstrup

Head of Product & Associate Partner